En epoke er slut.
I julen 2002 døde Nancy Laughton, den tidligere præsident og Patron for The Flatccoated Retriever Society. Nancy Laughton var fyldt 95 år. Hun har haft en af de mest betydningsfulde kenneler i racens historie. Claverdon kennelen blev grundlagt i 1944 og sammen med en lille gruppe opdrættere var hun med til efter krigen at redde de blodlinier der var tilbage. Det var meget begrænset hvad der blev avlet under krigen, men en række mæcener som Cooke, Birch, Mrs Hemm, Mrs Barwise, Miss Meeson, Mr. Fallen, Mr. J. Spencer og Mr. S. Guy kæmpede for at bevare racen under krigen. Det var på baggrund af de få hunde der var tilbage, man forsøgte at genskabe racen. De skytter der vendte hjem fra krigstjeneste fik stor betydning for racens genetablering. Mest kendt er O’Neill, Major H. A. Wilson, Mr. Colin Wells, men mindst ti andre mindre kendte skytter ydede også deres bidrag. Dengang var alle flatcoat jagthunde, og begrebet dual-purpose havde sit udgangspunkt i dette.
Nancy Laughtons stamtæve var Ch. Claverdon Jet. En datter efter hende Claverdon Faith blev med Ch. Waterman mor til Ch. Waterboy, Ch. Workman, Ch. Watchful og Watchman. Alle var de første klasses arbejdshunde. Den samme kombination gav Claverdon Waternymph og Claverdon Powderbox. Den sidste blev anden og første vinder på racen Open Stake i henholdvis 1953 og 1954. Blodet fra Jet går direkte videre til nogle af de mest berømte jagthunde efter krigen F. T. Ch. Harthorn Sorrel og Claverdon Rhapsody.
Nancy Laughton arbejder med sin hund Tinebrook Donna
Nancy Laughton beskriver selv, at avlsplanen dengang var udavl for derved at korrigere for fejl så meget som muligt og derefter udvælge de bedste af hvalpene for den videre avl. Det næste trin var at forsøge at genoplive og koncentrere de gamle og gennemavlede arbejdslinier fra Bryn Asaph, Sauch og de bedste hunde fra Atherbram. Dette var ikke lykkedes uden samarbejdet med Stanley O’Neill, der sammen med sin kone ejede Pewcroft kennelen. Det fremgår af heraf, at det primære mål var at lave arbejdshunde - flatcoats der beviser deres egen værdi på jagtprøver, og som på denne baggrund tilfældigvis er så repræsentative for racen som muligt. Disse to aspekter bør gå hånd i hånd med et fejlfrit temperament. Dette kan kun sikres ved at man tester og selekterer ud fra arbejdsevnerne i hver eneste generation.
Nancy Laughton har endvidere skrevet den autoritative bog om flatcoat: ”A Review of the Flat-Coated Retriever”, som er et must for den der virkelig vil sætte sig ind i racen.
Hun har også spillet en stor rolle i det organisatoriske arbejde i The Flatcoated Retriever Society, da hun både har været sekretær, Field Trial sekretær, Præsident og Patron.
Nancy Laughton, Claverdon Defender og Gwen Knight
I 1980 tog begivenhederne fart. En flatcoat Shargleam Blackcap blev bedst i Show på Englands største udstilling Cruft. Dette medførte en voldsom stigning i interessen for racen. Mange mennesker, der ikke havde den jagtlige baggrund, blev opdrættere. Deres billede af de ønskede egenskaber hos flatcoat stammede primært fra udstillingsringen. Der skete et voldsomt skift i dual-purpose begrebet, som kom til udtryk i at fordelingen af hunde, der kom på show og field trials ændredes. Antallet af hunde der kom på shows og field trials var i 60’erne 23:1. I slutningen af 1980’erne var forholdet 375:1.
Endnu engang gik Nancy Laughton i arbejdstøjet og Claverdon kennelen vågnede op igen. Sammen med Joan Marsden og Amelia Jessel som de mest fremtrædende personer var hun med i The Working Group, hvis formål det var at fremme avlen på flatcoat efter forældre, der havde vist deres værdi på jagt eller prøve. Nancy Laughton begyndte at avle igen og fik fat i flere tæver: Tinebrooke Donna som hun selv konkurrerede med på Field Trials og Smiler of Claverdon som Bert Stirling gik med. Tinebrooke Donna blev
parret med Claverdon Lysander og senere med Tarncourt Noteable, mens Smiler blev parret med Claverdon Defender, der var efter Claverdon Lysander og Tinebrooke Donna. På dette tidspunkt i 1990 var Nancy Laughton 84 år og hun gik stadig på duejagt og var ude på opsamling med sin hund.
Den mest succesfulde af disse parringen var kombinationen Tinebrooke Donna og Tarncourt Noteable. Tre hunde fra denne parring fik betydning: Claverdon Dandy, Claverdon Dime og Claverdon Doller. Specielt Claverdon Doller må fremhæves. Hun blev mor til den hanhund, der blev mest betydningsfuld for avl af brugshunde i 1990erne, nemlig Claverdon Raffles of Collyers, der var efter Tarncourt Ranger of Collyers og Claverdon Dollar. Der var tale om en fætter – kusine parring og det er indlysende at Nancy Laughton anvendte de samme avlsprincipper, som hun havde haft succes med efter krigen.
Claverdon Raffles of Collyer blev far til mange gode hvalpe, men specielt kombination med Feather Boa at Varingo slog igennem. Der var tre hanhunde i denne kombination Varingo Richboy, Varingo Little Lionheart at Churchwood og Varingo Stormbrook. Alle har været vinderplacerede på Field Trials og sat deres præg på markprøvescenen.
Claverdon Dollar, Claverdon Defender og Tinebrooke Donna
Herhjemme er de to førstevindere på flatcoats vinder A i år efter Varingo Stormbrook: Bjugel’s Djubrook Holly (Varingo Stormbrook/Chirley’s Roce Djuel) og Friia Agnar Kia (Varingo Stormbrook/Friia Agnar Cocomo) og deres far blev 2. vinder på den ene af prøvene. Holly blev samtidig med denne sejr brugschampion. Endvidere er Reltub Black Velvet efter Varingo Richboy og Reltub Flirtacious Flossy blevet 1. vinder på en blandet vinderklasse A.
Jeg har haft den personlige glæde at besøge Nancy Laughton i 1990, hvor jeg skulle hente en hvalp efter Smiler of Claverdon hos Bert Sterling. Nancy Laughton og Gwen Knight boede sammen og Gwen, der er sygeplejerske og har været venner med Nancy Laughton i mange år, passede Nancy. Jeg oplevede en utrolig gæstfrihed, engagement, indsigt og forståelse for flatcoats som jeg ellers kun har mødt hos Amelia Jessel, Joan Marsden og Ingemar Borelius. Det var en stor oplevelse at være ude at træne med Nancy, Glen og Bert. Hundene var rock-steady. Nancy så ikke så godt på længere afstand på det tidspunkt, og da hun skulle dirigere Donna, måtte Glen fortælle, hvornår hun skulle stoppe hunden, og hvad vej hun skulle sende den, men det fungerede fint.
Personligt har Claverdon blodet haft stor betydning for min kennel, da jeg i årene fra 1990 til 1994 importerede fire hunde som var et direkte resultat af Nancy Laughton kamp for at sikre arbejdsegenskaberne hos flatcoats. I 1990 importerede vi tæven Glenwherry Jovial (Claverdon Defender x Smiler of Claverdon), i 1991 hanhunden Glencraig Diplomat, ( kaldet Gaff ) og i 1994 Varingo Stormbrook og Varingo Catrin, begge efter Claverdon Raffles of Collyer og Feathers Boa at Varingo
Overskriften på denne nekrolog er En epoke er slut, men jeg vil opfordre alle, der brænder for at bevare flatcoat som en jagthund, der kan klare sig i konkurrence med de bedste retrievere, om at stå sammen og i fællesskab sikre denne vidunderlige races fremtid.
Alex Faarkrog